Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Principper og politikker

I samarbejde med bestyrelsen har vi valgt og defineret fire pædagogiske principper. Principper der afspejler og understøtter måden vi sammen på.

Natur og udeliv

Vores pædagogiske læringsmiljø understøtter, at alle børn får konkrete erfaringer med natur & udeliv. Det udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen og den forbundenhed og gensidige afhængighed, mennesket har med naturen.

Leg og børnefællesskaber

”Vi skal forstå at leg ikke behøver have et formål. For leg er ikke sjovt og meningsfuldt, hvis den skal defineres af voksne” siger den danske professor i leg Helle Marie Skovbjerg. Dermed også sagt at legen har værdi i sig selv. Venskaber, et stabilt tilhørsforhold og gode deltagelsesmuligheder i meningsgivende fællesskaber er en meget vigtig og betydningsfuld del af børnenes liv og hverdag i en daginstitution. Oplevelsen af at høre til og have en og gerne flere venner man er trygge ved, er modige sammen med og som man oplever en særlig tilknytning til, er vigtig for ens udvikling, læring, trivsel og dannelse